Adgang 6:00 - 22:00
Ring til os 7070 7997

Har du lyst til at høre mere?

Ring til os 7070 7997
Adgang 6:00 - 22:00
Bestil depotrum Find din pris

Husets ekstra rum

Flytte sammen

Skal du renovere?

Tid til noget mindre

Ud at rejse

Ny bolig

Opbevaring til private | Når hverdagen forandrer sig...

Med jævne mellemrum sker der forandringer i vores liv, hvor der kan opstå et behov for at få opbevaret nogen ting og måske endda hele sit indbo i en periode. Heldigvis er det meget fleksibelt at leje et depotrum i Hadsten, Kolding og Skanderborg og det er muligt at leje et opbevaringsrum fra dag til dag, hvis der pludselig opstår et behov. Og skulle behovet ændre sig, kan man også let skifte til et større eller mindre rum.

Opbevaringsrum til alt det du gerne vil gemme

Depotrummet er det sted, hvor vi kan stille alle de ting, som vi kun skal bruge en gang i mellem, dem der venter på at blive aktuelle igen og dem der skal gemmes, fordi det skal de bare.

Og så er det bare rigtig rart, når alt det vi gerne vil gemme, ikke behøver at fylde op derhjemme.

Derfor giver det også god mening at tænke opbevaring ind i sin hverdag. En smart måde at gøre det på, er at leje et depotrum.

Vi kalder det Husets ekstra rum.

Når vi stifter familie

Når vi flytter sammen og stifter familie kan der let blive ting i overskud i en periode. For hvem har lige brug for to sofaer?

Hvis vi gemmer i stedet for at smide ud, passer vi både på miljøet, men det giver også den fordel, at kunne skifte lidt ud i de ting, vi har stående fremme. På den måde kan brugt faktisk komme til at føles som nyt igen.

Med børn følger en masse udstyr og legetøj, som ofte går i arv mellem søskende, fætre og kusiner, og venners børn. Men i perioder, hvor tingene ikke er i brug, skal de stå et sted, hvor de helst ikke er alt for meget i vejen, men samtidig heller ikke bliver fugtige og ødelagt. Ved leje og brug af et depotrum kan det hele stå tørt og godt og let findes frem igen, når behovet opstår. Se blandt andet vores værd at vide om møbelopbevaring

Få møblerne af vejen, mens du renoverer.

At renovere sin bolig er ofte ensbetydende med at møbler og andet indbo skal flyttes væk i en periode, mens arbejdet er i gang. I nogle tilfælde er det muligt at stille tingene sammen i en del af boligen, hvor der ikke bliver renoveret. Men ofte er det også den del af boligen, hvor man selv skal bo, mens arbejdet står på. Og når de begrænsede bolig kvadratmeter bliver fyldt op med møbler, kan det være svært at komme omkring og få en hverdag til at fungere. 

Lejer man i stedet et depotrum til at opbevare sine ting i, bliver det lettere at at få hverdagen til at hænge sammen i en periode, hvor alting roder. En af fordelene ved at vælge at leje et depotrum, i modsætning til f.eks. at have tingene stående udendørs i en container, er at man altid er indendørs i tørvejr – også hvis man har brug for at tage ting ud af rummet for at komme ind til noget andet.   

 

 

KONTAKT OS

Med et opbevaringsrum, kan du beholde minderne.

Når tiden kommer, hvor ønsket om en mindre bolig bliver en realitet, står mange med rigtigt mange ting, der er blevet købt, gemt og beholdt gennem tiden.

Ting, der alle sammen rummer minder fra det liv, man har levet, og derfor også ting, der kan være meget svære at skille sig af med. Det kan være en lang, og nogle gange også en hård, proces at blive klar til at tage afsked med de ting, der ikke skal med videre.

Lejer man et depotrum til de ting, der ikke skal med i den nye bolig, kan man stille og roligt få ryddet op, efterhånden som man bliver klar til det. Den nye bolig kan indrettes, så det passer til de nye rammer og det, der alligevel ikke skal med videre, kan opbevares. Depotrummet bliver et skatkammer af minder og kan heldigvis let skaleres ned, efterhånden som behovet bliver mindre.  

"At rejse er at leve" sagde H. C. Andersen

Drømmen om at rejse og komme ud at se verden kan have mange forskellige former. Nogen vælger at blive udstationeret, andre vælger at tage afsted uden fast base, bare med en rygsæk på ryggen, i båd, med autocamper eller lignende. 

Hvis du begiver dig ud på en længerevarende rejse, kan det betyde et opbrud i hjemmebasen og afvikling eller fremlejning af den bolig du har.

Uanset om du vælger at sælge ud af det indbo du har, er der næsten altid nogen ting, du gerne vil gemme, fordi de betyder noget særligt.

Disse ting kan trygt og sikkert opbevares i et depotrum, mens du er ude at opleve verden. Og når du er hjemme igen, er det let at hente tingene og fortsætte hverdagen, der hvor du slap. 

Hvis du skal flytte

De fleste flytter flere gange gennem deres liv.

Nogen gange betyder det, at vi er mellem to boliger i en periode og derfor har brug for at få opbevaret vores ting. Hvis vi flytter sammen med en anden, kan det betyde, at nogen ting må stilles til side i en periode. Og omvendt hvis vi flytter fra hinanden, kan vi måske ikke have alle vores ting, der hvor vi kommer hen.

Et depotrum kan hjælpe med at løse alle disse situationer, hvad enten det bare er for en måned, eller på ubestemt tid. Det skaber ro at vide, hvor man skal gøre af sine ting i en periode hvor der sker forskydninger i ens liv.

 

Bestil dit depotrum nu

7070 7997

Du finder os her

FAVRSKOV

Faurskovvej 1
8370 Hadsten

7070 7997
favrskov@boxbudget.dk

SKANDERBORG

Niels Bohrs Vej 30
8660 Skanderborg

7070 7997
stilling@boxbudget.dk

KOLDING

Essen 35
6000 Kolding

7070 7997
kolding@boxbudget.dk