Adgang 6:00 - 22:00
Ring til os 7070 7997

Har du lyst til at høre mere?

Ring til os 7070 7997
Adgang 6:00 - 22:00
Bestil depotrum Find din pris

Opsige lejemål

Ryd op og sortér

Meld flytning m.m.

Aflæsning

Kan vi hjælpe?

Når man flytter, er der en del ting, ud over det at pakke sit indbo sammen og køre det til et nyt sted, der skal styr på. Herunder har du en oversigt over, hvad der er vigtigt at huske på, når du skal flytte. 

Rigtig god fornøjelse!

Opsigelse af nuværende lejemål

Hvis man bor i en lejet bolig, er det vigtigt at være opmærksom på, hvor lang opsigelsesperiode man har. Som oftest skal man varsle sin opsigelse 2-3 måneder før man ønsker at fraflytte boligen og det er derfor også noget af det første man skal have styr på, når man beslutter sig for at flytte.

Hos nogen udlejere vil det være muligt at afvikle sit lejemål hurtigere, hvis man selv kan finde en ny lejer, eller der kommer en anden lejer, der gerne vil overtage boligen hurtigt. Men da det er individuelt fra udlejer til udlejer, er det en god idé at tale med udlejeren om dette i god tid. 

En opsigelse skal altid være skriftlig, og sørg også for at få udlejers skriftlige kvittering på opsigelsen, så du ikke senere risikerer, at der bliver nogen tvister vedrørende fraflytningstidspunktet.

Ryd op og sortér

En flytning er en rigtig god lejlighed til at få ryddet lidt op i de ting, man har samlet til sig gennem tiden.

Når man flytter ind i en ny bolig er det lidt ligesom at starte på en frisk og der er næsten altid nogen ting, der ikke skal med videre. Dem kan man lige så godt skille sig af med inden selve flytningen går i gang. Nogen ting skal bare smides direkte ud, men mange vil kunne sælges, eller gives væk til genbrug. Efterhånden som man kommer af med det, der ikke skal med videre, bliver det også lettere at overskue de ting der skal. 

Ofte vil man dog også stå med en række ting, som man gerne vil gemme, selvom de ikke lige passer ind i den nye bolig. Og derudover er der også alle de ting, man kun bruger en gang i mellem. De kommer nemt bare til at stå og fylde op rundt omkring i boligen og kan nemt få det hele til at virke lidt rodet. En løsning på dette kunne være at leje et depotrum, hvor man kan kan opbevare disse ting.

Hos BoxBudget.dk har vi depotrum i rigtig mange størrelser og hjælper dig gerne med at finde den løsning, der passer til dit behov.  

 

 

 

Meld flytning m.m.

I forbindelse med en flytning er der nogen administrative ting du skal have styr på. Først og fremmest skal du melde flytning til folkeregistret. Det er lovpligtigt at du melder flytning senest 5 dage efter at du er flyttet til en ny adresse. Du skal anmelde flytningen på borger.dk og når du skifter adresse på borger.dk, får du også oplysninger om skift af læge, hvis det er relevant. Hovedreglen er at du skal skifte læge, hvis du flytter til en anden kommune eller mere end 15 km væk fra din nuværende bolig. 

Alle offentlige institutioner får automatisk besked om din flytning og nye adresse, når du har registreret det på borger.dk. Men der er nogen, du selv skal sørge for at give besked til. Det kan for eksempel være:

  • Tandlægen
  • Arbejdsgiver
  • Telefonselskab
  • Diverse abonnementsaftaler og medlemskaber

Afhængigt af boligtype og indkomst kan du være berettiget til boligstøtte. På borger.dk kan du både undersøge, om du er berettiget til boligstøtte og også ansøge om at få det, hvis det er tilfældet.

Det er også en rigtig god idé at få tjekket dine forsikringer igennem. Der kan sagtens være nogen forhold, der har ændret sig, så der skal rettes til i vilkårene. 

Flytter du til eller fra en ejerbolig, vil det også være en god idé at gennemgå din forskudsopgørelse, da ændringer i renteudgifter kan have stor betydning for det fradrag du har. 

Aflæs el- og varmemåler

Inden du fraflytter din nuværende bolig er det vigtigt at du får aflæst alle forbrugsmålere, så du ikke kommer til at betale for forbrug, der ikke er dit. Sørg for at undersøge, om du selv skal indberette aflæsningerne til forsyningsselskaberne, eller hvordan det foregår der, hvor du bor. 

Kan vi hjælpe?

Når man flytter er der ofte nogen ting, der bliver i overskud eller måske bare har svært ved at finde deres rette plads. Det er ikke nødvendigvis ting, der er klar til at skulle videre. Hvis du kan genkende denne situation, så overvej om løsningen er at leje et depotrum. 

Hos BoxBudget.dk kan du leje depotrum i mange forskellige størrelser, og vi hjælper gerne med at finde et rum, der passer til dit behov. Derfor skal du også altid bare ringe eller skrive til os.

Vi fremviser gerne uforpligtende, hvis ikke du er helt afklaret med, hvilken løsning du har brug for. 

 

Rigtig god flytning

Bestil dit depotrum nu

7070 7997

Du finder os her

FAVRSKOV

Faurskovvej 1
8370 Hadsten

7070 7997
favrskov@boxbudget.dk

SKANDERBORG

Niels Bohrs Vej 30
8660 Skanderborg

7070 7997
stilling@boxbudget.dk

KOLDING

Essen 35
6000 Kolding

7070 7997
kolding@boxbudget.dk