Adgang 6:00 - 22:00
Ring til os 7070 7997

Har du lyst til at høre mere?

Ring til os 7070 7997
Adgang 6:00 - 22:00
Bestil depotrum Find din pris

Udnyt pladsen

Skab orden

Når du pakker

Trailer eller flyttebil

Hjælp til flytningen

Der kan være mange årsager til, at man i en kortere eller længere periode, har behov for et depotrum til opbevaring af sine ting.

Uanset årsagen, er det en god idé, hvis du på forhånd har gjort dig nogen tanker om, hvordan dine ting skal flyttes og opbevares. 

Herunder kan du læse lidt om, hvilke overvejelser det kan være en god idé at gøre inden man skal i gang med at pakke sine ting sammen. 

TIPS - Udnyt pladsen til dit behov

Hvis ikke du skal til dine ting, mens du har dem opbevaret, vil du ofte kunne pakke dem tæt i dit depotrum og dermed klare dig med et mindre depotrum. Man kan ofte udnytte højden i rummet ved at stille møbler - f.eks. sofaen - på højkant. Mange møbler kan også pakkes sammen og stilles ovenpå hinanden, bare man beskytter dem med tæpper eller lignende, så de ikke får ridser.

Når tingene sættes til opbevaring i depotrummet, er det vigtigt, at de ting, der står nederst, også er de mest stabile, ellers kan du risikere, at de nederste ting bliver ødelagt af trykket fra de ting, der står ovenpå. 

Bruger du flyttekasser er det vigtigt at vælge en god kvalitet, så de kan holde til at blive stablet i højden.

Skal du ofte til dine ting, kan det være en god idé at få et større depotrum, hvor du bedre kan overskue dine ting. 

Bruger du depotrummet som permanent ekstra opbevaringsplads, kunne det måske endda være en idé at sætte et par reoler ind i depotrummet, så det er lettere at holde orden i tingene.

 

 

Orden er lig med overblik

Et depotrum er en rigtig god løsning til at opbevare de ting man ikke bruger så ofte, men stadig har brug for let at kunne få fat i, når de skal bruges.

Det kunne f.eks. være tagboksen, køleboksen, kufferterne, julepynten, ski og golfudstyr, vinterdæk og meget andet. 

Hvis du bruger dit depotrum som husets ekstra rum er det en god idé at tænke over, hvordan du indretter dig i rummet. Når der er overblik og orden i rummet, behøver man ikke bruge en masse tid på at lede efter det man søger og måske endda være nødt til at flytte ting ud for at komme ind til det man søger. 

Hvis du f.eks. indretter dit rum med reoler, er det meget lettere at holde overblik over de ting du har i rummet. Det kan også være smart at bruge gennemsigtige opbevaringskasser med låg til at have tingene i. Så kan man nemlig hurtigt se, hvad der er i kasserne, uden at man behøver at have dem ned fra hylderne. 

Skriv altid på kasserne hvad de indeholder og placer dem i orden efter, hvilket indhold der er i dem.

Alt sammen hjælper til at skabe et hurtigt overblik, når man skal finde det, man søger. På den måde kan man spare en masse tid, hver gang man skal hente noget i sit rum. 

 

 

TIPS - Når du pakker

Pak altid i regulære og håndterbare enheder. Hvis du sørger for så vidt muligt at pakke i lukkede opbevaringskasser, f.eks. flyttekasser i en god kvalitet, vil det være lettere at stable dine ting og udnytte pladsen i dit depotrum. 

Beskyt dine møbler med flyttetæpper, så de ikke bliver ridset og ødelagt, hvis de stables oven på hinanden.

Benyt så vidt muligt lukkede opbevaringskasser og undgå plastikposer til opbevaring i dit depotrum. Du kan købe flyttekasser hos os, når du skriver kontrakt. 

Mærk dine opbevaringskasser, så du ved, hvad der er i dem.

Fordel de tunge ting i bunden af flere kasser, så kasserne ikke bliver for tunge at løfte.

Glas og porcelæn pakkes bedst med bobleplast eller silkepapir. Avispapir afgiver tryksværte.

Skruer og beslag fra møbler, der skilles ad til møbelopbevaring, kan med fordel kommes i en mærket pose, der tapes fast til møblet, så de er lette at finde, når de skal bruges igen.

Har du brug for at leje trailer eller flyttebil?

Afhængigt af hvor mange ting du har brug for at transportere til dit depotrum, kan det være smart at leje en lukket trailer, eller en flyttebil. 

Her er en række links til firmaer, som udlejer trailere og/eller flyttebiler:

OBS

Hvis du lejer depotrum i Skanderborg er det muligt at låne en trailer i forbindelse med ind- og udflytning. For mere information ring 70 70 79 97. 

Hjælp til flytningen?

Har du et stort og tungt læs du skal have flyttet, eller har du bare ikke mulighed for at flytte dine ting selv, kan det være en god idé at få en flyttemand til at hjælpe dig. Ofte vil en flyttemand også kunne være behjælpelig med at vurdere, hvor meget dit indbo fylder, når det er pakket sammen.

 

På siden Flyttehjælp anbefaler vi et par flytteforretninger, som du kan prøve at kontakte, hvis du har brug for hjælp til din flytning.

Bestil dit depotrum nu

7070 7997

Du finder os her

FAVRSKOV

Faurskovvej 1
8370 Hadsten

7070 7997
favrskov@boxbudget.dk

SKANDERBORG

Niels Bohrs Vej 30
8660 Skanderborg

7070 7997
stilling@boxbudget.dk

KOLDING

Essen 35
6000 Kolding

7070 7997
kolding@boxbudget.dk